Møbeltransport nyheder fra LGT Logistics
 
20-09-2017

LGT Logistics tager et skridt ind i fremtiden med ny IT-support

I samarbejde med NaviTrans, en belgisk ekspert i systemløsninger, lancerer LGT Logistics en ny digital platform til håndtering af transporter og lagerføring. Resultatet bliver øget integration med kundernes systemer, større transparens og en endnu bedre kontrol med transporterne.

”Vi håndterer vores kunders logistik, så det er ekstremt vigtigt, at vi uden problemer kan integrere vores systemer med deres. Med vores nye platform bliver det betydeligt nemmere, og desuden bliver vi i stand til at tilbyde vores kunder bedre kvalitet og bedre service,” siger Håkan Nilsson, CEO i LGT Logistics Group.

Med den nye platform kan planlægning og processer effektiviseres yderligere. Den gør det desuden muligt at tilføje nye ydelser og en højere grad af kontrol, hvilket giver kunden flere fordele som fx detaljeret information om, hvor deres gods befinder sig. En anden fordel er, at afvigelser bliver opdaget tidligere, så man kan handle hurtigt.

”Vi er meget glade for, at endnu en førende logistikvirksomhed som LGT har valgt NaviTrans til at understøtte deres forretningsprocesser,” siger Stefan Dedrie, Managing Partner og Commercial Director i NaviTrans.

”Vi tager et stort skridt fremad og begynder at implementere den nye platform for både TMS og WMS. Og ved at vælge Microsoft Dynamics NAV sikrer vi, at vi også i fremtiden kan tilbyde vores kunder de ydelser, de ønsker, uanset hvor hurtigt IT-verdenen udvikler sig,” siger Håkan Nilsson.

For yderligere information, kontakt venligst:
Håkan Nilsson, CEO LGT Logistics Group
+46 (0) 504 401 00

LGT Logistics er Nordens førende specialist inden for møbellogistik. Skræddersyede koncepter til møbelproducenter, importører, grossister og detailhandlen kombineret med transporter i topkvalitet har fået mange kendte møbelvirksomheder i Norden til at betro LGT Logistics håndteringen af deres møbellogistik. Koncernen har en omsætning på cirka 80 millioner euro, 300 medarbejdere og kontorer og lagre i Horsens i Danmark, Lahti i Finland, Malmø og Tibro i Sverige og Vilnius i Litauen.

Nyheder Nyheder
Kørsel omkring jul og nytår 2017
Læs mere

LGT storinvesterer i en mere kompleks verden
Læs mere

LGT Logistics tager et skridt ind i fremtiden med ny IT-support
Læs mere

Local websites
LGT Logistics, Denmark
Read more

LGT Logistics, Sweden
Read more

LGT Logistics, Finland
Read more

 
LGT Logistics LGT Logistics A/S • Orionvej 18 • DK-8700 Horsens • Tel: +45 70 15 55 55 • Fax: +45 76 26 44 00 Kontakt Møbeltransport